Tak til

Julekoncert med Jesper Lundgaard

Tusind tak til Jesper Lundgaard for en dejlig eftermiddag på Sønderborg Slot. 220 glade julegæster så og hørte en veloplagt Jesper Lundgaard med sit show “Danmarks hyggeligste julekoncert” og Sønderborg gospel choir. Hele koret nød tiden sammen med “manden med stemmen” – både i riddersalen og under indøvningen.

“Der Nordschleswiger” var i øvrigt forbi på en øveaften, læs den flotte artikel her: Artikel

Kulturnatten 2017

Med kun få øveaftener op til, ledte vores nye korleder os trygt igennem koncerten i Riddersalen på Sønderborg Slot i anledningen af “Kulturnatten 2017”. Tak Johanna – du er ikke bleg for en udfordring.

 

Bustur til Knæk Cancer

Tusind tak til Sønderborg Kommune for at være med til at gøre det muligt at drage til Valby og overraske Dorte ved at synge sammen med Rasmus Seebach live på Knæk Cancer Showet – det var den mest fantastiske oplevelse og cementerede endnu engang hvor fantastisk et fællesskab der er i Sønderborg gospel choir!

​Herunder ses videoen fra showet!


Tak til Per Nielsen

Per Nielsen har sagt ja til at indspille på Sønderborg Gospel Choirs julecd – det er vi mere end taknemmelige for.

Samarbejdet med Per har været i flere etaper – således husker koret med glæde da de optrådte som overraskelsen til Pers julekoncerter i 2012. Derfor glæder vi os også over, at I får mulighed for at høre ham på denne julecd! Tak til Per Nielsen!